En kropslig og mentaliseringsbaseret tilgang til mental og fysisk trivsel

Med hesten og naturen som hjælper.

Velkommen til NaturogRidesans

NaturogRidesans er et specaliseret tilbud med:


Særlig tilrettelagt ridning

Sanseforløb med heste

Naturcoaching med hest


NaturogRidesans tilbud henvender sig primært til:


  • Børn og unge med særlige behov, som skolevægring, angst, nedsat trivsel, sanseforstyrrelser, let nedsat motorisk kontrol, autisme, ADHD eller andre forstyrrelser og udfordringer.
  • Mennesker der ønsker mere trivsel. Det kan være mennesker, der er sygemeldt med stress, depression eller blot ønsker inspiration til at finde mere balance i hverdagen.


Alle tilbud hos NaturogRidesans er individuelt tilrettelagt med

udgangspunkt i den enkelte deltagers udfordringer, ønsker og behov.

Trygge rammer,  høj faglighed og mange års erfaring med hesteassisteret praksis.

NaturogRidesans er beliggende på en hyggelig ejendom ved Spentrup lidt nord for Randers og drives af Anneli Juul Simonsen. Anneli har mere end 17 års erfaring med hesteassisteret praksis fra specialområdet og psykiatrien. Desuden er hun medudvikler af og underviser på Diplommodulet "Hesteassisteret praksis -hesten i pædadogik, rideterapi og rehabilitering" på VIA University College, og har en baggrund inden for kommunikation, fysioterapi og miljøterapi. 

Kropsbevidsthed, åndedræt, sanselighed og nærvær

Hos NaturogRidesans skaber vi sammen med hestene en tryg arena, hvor man kan øve sig, på det der er svært, eller det man ønsker at blive bedre til. Uanset hvilke udfordringer eller udviklingsområder, man gerne vil arbejde med, er kropsbevidsthed, åndedræt, sanselighed, grounding, nærvær og visualiserng en integreret del af tilbuddet.


En kropslig og mentaliserende tilgang

Jeg har stor erfaring med at tilbyde særlig tilrettelagt ridning, sanseforløb og natur og rideterapi til børn og voksne med udfordringer som blandt andet angst, stress, depression, ADHD, Autisme, OCD, spiseforstyrrelse, sanseforstyrrelser mm. Mennesker der ofte er udfordret inden for følgende områder: Emotionelle, relationelle, kommunikative, kropslige aspekter, identitet og/eller selvværd.

Næsten alle har de gennem længere tid har haft et presset nervesystem, hvilket sætter nogle fysiologiske fodspor i kroppen. Gennem forskellige øvelser med hestene, kan balancen i nervesystemet ligeså stille genskabes og vedligeholdes, og ud fra en mentaliserende tilgang, kan en dybere forståelse for egne reaktionsmønstre opstå. Herfra er der basis for, at nye positive fortællinger kan opstå.

Læs mere om metoder og faglige tilgange hos NaturogRidesans her:

Hesten giver respons

Hestene hos NaturogRidesans er eksperter i kropsbevidsthed, nærvær og regulering af nervesystemet og gennem interaktion med dem, hvad enten det er ved ridning eller ved omgang med dem fra jorden, hjælper de os mennesker til at komme ned i kroppen, være nærværende, tydligere i vores kommuikation og til at finde ro.


Mine venlige og nøje udvalgte heste responderer med en umiddelbarhed, på de mennesker de møder, og herved kan de hjælpe os med bedre at forstå os selv og vores reaktionsmønstre. Hestene er ofte meget motiverende for os mennesker at omgås, og ofte får vi lyst til at udvikle os og øve os på det, der er svært i deres selskab. Hestene bekymrer sig ikke om vores fortid, men møder os i nuet og kan hjælpe os med at bevare nærværet og roen i en hektisk hverdag.